Nyheder • 06/11/2014

Ny medarbejder i Fynsk Erhverv: Velkommen til Lolle H. Schierff

Fynsk Erhverv har ansat Lolle H. Schierff som ny udviklingschef. Hun skal stå i spidsen  for  et nyt forretningsområde, der skal tilføre værdi til de fynske virksomheder, der har ambitioner om øget vækst og beskæftigelse.

Tanken er at matche hver enkelt virksomhed med en eller flere virksomhedsledere, der stiller den specifikke viden, indsigt og erfaring til rådighed, som kan løfte virksomheden den korteste vej til succes.

Lolle H. Schierff er 42 år gammel, har rødder i både Århus og Vestjylland, men bor nu på fjerde år med sin familie i Odense, og så er hun Fynsk Erhvervs nyeste medarbejder.

Lolle Schierff skal være udviklingschef på et helt nyt forretningsområde, hvor fynske virksomheder kan trække på andre erhvervslederes kompetencer, erfaringer, ekspertise og ikke mindst netværk. Det kan f.eks. udmønte sig i, at en konkret virksomhed får koblet en erhvervsleder til sin virksomhed i en periode, eller måske et advisory board eller en professionel bestyrelse.

Lolle H. Schierff har tidligere bl.a. været driftschef og HR-chef, og hun kommer fra en stilling som projektleder hos Udvikling Fyn. Hun mener selv, hendes baggrund i det vestjyske har været med til at give hende en vis sejhed og stædighed, som er særdeles nyttig i erhvervsrelationer.

– Vestjylland har haft hånden på kogepladen i mange år, så derovre ved man godt, man skal rykke hurtigt. Det er først for nyligt, der er begyndt at komme krise på Fyn, så det er også først for nyligt, at den samme erkendelse er kommet hertil. Men jeg synes helt bestemt, der er sket et skifte på Fyn de seneste år – der sker virkelig noget rundt omkring nu, og det er rigtig spændende at være en del af, fortæller Lolle H. Schierff

Skal hun pege på en særskilt fynsk erhvervsudfordring, så er det vores mange SMV’er, de små og mellemstore virksomheder.

– Der slet ikke noget galt med små- og mellemstore virksomheder, men vi har en udfordring i at få udbygget nogle af dem til at blive større virksomheder, så vi også får nogle flere af dem, siger Lolle H. Schierf, og slutter:

– Og der er Fynsk Erhverv i en enestående position til at hjælpe virksomheder, som har lyst til at vækste – men også til at hjælpe virksomheder, som blot kunne tænke sig at blive dygtigere på et bestemt område.

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.