Nyheder • 13/04/2016

Nyt bestyrelsesmedlem om Fyn og Fynsk Erhverv

Thomas Visti, direktør i den odenseanske robotvirksomhed Mobile Industrial Robots, er nyt medlem af bestyrelsen i Fynsk Erhverv. Her repræsenterer de fynske virksomheder inden for industri/robotteknologi. Vi har spurgt ham om bevæggrunden for at gå ind i Fynsk Erhvervs bestyrelse, hvad hans visioner er, og hvordan han ser på fremtiden for robotindustrien på Fyn.

Thomas Visti fra Mobile Industrial Robots indtrådte til Fynsk Erhvervs generalforsamling i foreningens bestyrelse, hvor han repræsenterer de fynske virksomheder inden for industri/robotteknologi.

Allerede d. 18. april skal han i denne funktion møde de fynskvalgte folketingspolitikere i Erhvervspolitisk Forum Fyn.

Hvorfor har du valgt at indtræde i Fynsk Erhvervs bestyrelse?

– Jeg har valgt at sige ja tak til opfordringen, fordi jeg gerne vil bidrage til Fynsk Erhvervs glimrende arbejde med at fremme gode betingelser for erhvervslivet her på øen, så vi kan skabe yderligere vækst og fremgang og øge eksporten af fynske produkter. Som leder og investor i forskellige fynske virksomheder har jeg efterhånden gjort mig en del erfaringer og iagttagelser, som jeg gerne vil dele til gavn for andre MIR og Thomas Vistivirksomheder.

Hvad er de vigtigste fokuspunkter for Fynsk Erhverv i den nære fremtid?

– Jeg mener, vi skal se på, hvordan man kan gøre det enklere og mere attraktivt at drive en vækst- og eksportvirksomhed på Fyn. Mit indspark til politikerne er, at vi skal have skabt et mere internationalt miljø og blandt andet have gang i lufthavnen i Beldringe. Udenlandske gæster skal i dag ofte bruge cirka tre timer på at komme til Odense Banegård fra Kastrup Lufthavn, hvorefter de så skal bruge yderligere tid på at komme fra centrum og ud til industriområderne. Når jeg selv rejser rundt i verden for at besøge forhandlere og deltage i messer, er det sjældent slet ikke så tidskrævende.

– Noget andet, der ærgrer mig, er, at de fleste fynske virksomheder går glip af mange af de tilskud og investeringer, man kan søge fra puljer og fonde, fordi processerne generelt er for besværlige og tidskrævende. Det er mit indtryk, at det primært er de rådgivningsvirksomheder, der har specialiseret sig i at hente offentlige midler, der får del i denne støtte. Groft sagt ser det ud som om, pengene bliver ”spist” af konsulenter frem for at komme til nytte i de produktionsvirksomheder, der reelt har behovet for at styrke konkurrenceevnen, men ikke har tid til at få søgt pengene. Hos MiR har vi ganske enkelt valgt at nedprioritere det, fordi det omfattende papirarbejde fjerner fokus fra forretningen. Jeg vil gerne arbejde for en forenkling på dette område.

Hvordan ser du på fremtiden for det fynske erhvervsliv?

– Jeg tror på, at Fyn har potentiale for at skabe et endnu mere blomstrende erhvervsliv inden for flere brancher. Vi er gode til at samarbejde virksomhederne imellem, og det skal vi dyrke yderligere. For vi kan sagtens lære af hinandens gode erfaringer og skabe masser af synergi.

– Der er skabt mange industrieventyr her på øen, og disse veletablerede virksomheder spiller i mange tilfælde en væsentlig rolle ved at engagere og bidrage med erfaringer, netværk og ”kloge penge” i vækstlaget af nye fynske opkomlinge i erhvervslivet. Desuden kan organisationerne, kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne samarbejde tættere om at markedsføre Fyn nationalt og internationalt som en innovativ frontløber. Der er ingen grund til at være så beskedne. Vi har faktisk rigtigt meget at byde på både for studerende, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Du er repræsentant for industri og robotteknologi i Fynsk Erhvervs bestyrelse. Hvad skal der til, for at Fyn kan bevare momentum inden for dette område?

– Der er blevet lavet en masse gode tiltag her på Fyn for at bakke op om teknologiske start-ups, derfor er jeg optaget af, at vi fortsætter med at bakke op om denne positive udvikling og fokuserer på at bevare de værdifulde tiltag – så mister vi ikke dette momentum og sakker agterud i den globale konkurrence.

– Vi er lykkedes med at skabe et stærkt miljø inden for robot- og teknologiudvikling, der høster stor anerkendelse i udlandet. Dette image skal styrkes yderligere, for det er afgørende for denne industri at kunne tiltrække nogle af verdens dygtigste medarbejdere, og derfor skal vi også gøre det endnu mere eftertragtet at arbejde på Fyn. Vi er godt i gang med kulturen, hvor der sker mange positive nyskabelser i disse år, og den kurs skal vi fortsætte. For kulturoplevelser betyder noget i forhold til rekruttering af både jyder, sjællændere og udenlandske medarbejdere.

“Der er ingen grund til at være så beskedne. Vi har faktisk rigtigt meget at byde på både for studerende, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.”

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.