Nyheder • 26/01/2016

Nyt fynsk biogasanlæg: Lokale arbejdspladser og bæredygtig energi

D. 29. januar åbnede Nature Energy Nordfyn et nyt biogasanlæg ved Bogense. “Det betyder ikke kun ren energi – det betyder også gode, lokale arbejdspladser, der ikke bliver outsourcet, og et nyt sted, erhvervslivet kan komme af med deres organiske affald”, udtaler Ole Hvelplund, adm. direktør i NGF Nature Energy. 

NGF Nature Energy (det tidligere Naturgas Fyn) har i dag biogasanlæg i Ålborg og Holsted. Den 29. januar startede NGF biogassatsningen på Fyn, da virksomheden indviede et anlæg vedNature Energy Nordfyn Bogense på Nordfyn, som giver energi til hvad der svarer til 6.000 parcelhuse. Til marts åbner endnu et anlæg på Midtfyn.

Der har været naturgasanlæg på Fyn i flere år, men det er første gang, NGF indvier anlæg på øen, og det er også første gang, et fynsk biogasanlæg kobles på naturgasnettet.

– Vi opgraderer gassen fra den biomasse, vi får ind, til helt problemfrit at kunne indgå i naturgasnettet, fortæller Ole Hvelplund.

Naturgas udfaset i 2050
Biogas er en CO2-neutral og dermed grønnere energikilde end den nuværende naturgas, vi modtager fra Nordsøen.

– Folketinget har besluttet, at naturgassen skal udfases i 2050, men det betyder ikke, at naturgasnettet skal udfases. Derfor skal vi igang nu, fortæller Ole Hvelplund om baggrunden for, at NGF Nature Energy indvier biogasanlæg i Danmark.

– Vi har lavet en aftale med leverandørforeninger, så vi får gylle ind ude fra landmændene og organisk affald fra bl.a. industrien og detailhandlen – og på længere sigt vil vi også kunne tage imod husstandsaffald, som kommunerne har indsamlet.  Det bliver således også et affaldssorteringsanlæg, hvor vi omdanner organisk materiale til biogas.

Lokale arbejdspladser og effektiv affaldshåndtering
Biogasanlæg skal både bygges, driftes og forsynes, så etableringen af anlæg på Fyn skaber gode, blivende arbejdspladser.

– Man taler meget om, hvordan vi får skabt virksomheder med job til højtuddannede, og det får vi her. Miljøingeniører f.eks. og driftsteknikere ude på anlæggene – og derudover en række chauffører, der transporterer materialet. Det er gode, lokale arbejdspladser, som helt sikkert ikke bliver outsourcet, fortæller Ole Hvelplund og fortsætter:

– Når et biogasanlæg er etableret, får erhvervslivet et sted at aflevere deres organiske affald. Det er ikke kun en fordel for de fynske kommuner, men også for erhvervslivet. Efter vi har forarbejdet gylle fra landbruget, giver vi et finere og afgasset gødningsprodukt tilbage, som ikke lugter nær så slemt. Vi låner så at sige bare gyllen, og værdiforædler den for landbruget.

Flere anlæg i fremtiden
NGF Nature Energys biogasanlæg ved Bogense bliver højst sandsynligt ikke det sidste, virksomheden opfører.

– Vi planlægger at bygge flere biogasanlæg både på Fyn og i resten af landet. Der er organisk materiale nok til det, og i vores planer kan vi rigeligt erstatte Nordsøgassen med biogas. Fordi vi bruger naturgasnettet, kan biogassen også bruges til at forsyne kraftvarmeværker rundt omkring i landet og dermed gøre elproduktionen stabil, så vi også har energirigtig strøm, når solen ikke skinner, og det ikke blæser, slutter Ole Hvelplund.

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.