Nyheder • 28/04/2022

Nyttig viden til vækst

Det fynske Vækstbarometer 2021 viser en generel optimisme i det fynske erhvervsliv, og en samlet fynsk score på tværs af de fem kategorier på 3,15 i forhold til landsgennemsnittet på 3,0 indikerer et ganske ’godt klima’ i de fynske virksomheder.

Det fynske Vækstbarometer giver en aktuel indsigt i det fynske erhvervsliv på fem centrale vækstindikatorer, der alle har potentiale til at generere øget udvikling og vækst i de fynske virksomheder – og på Fyn. Disse vækstindikatorer er: ’Digitalisering og ny teknologi’, ’Bæredygtighed’, ’Internationalisering’, ’Professionalisering’ samt ’Adgang til kerneressourcer.’

Jeg kan anbefale enhver fynsk virksomhed at kigge dybere ind i de fem kategorier og vurdere, hvor virksomheden placerer sig på en skala fra 1 – 5? Hvor er de lavthængende frugter? Hvor er de største muligheder? Herfra starter rejsen, der skal føre dig og din virksomhed godt ind i fremtiden.

Med Det fynske Vækstbarometer 2021 ved hånden er der nemlig direkte adgang til nyttig viden og inspiration som afsæt for egne overvejelser og en konstruktiv dialog i hver enkelt virksomhed om, hvordan virksomheden med øget fokus og evt. yderligere investeringer kan fremtidssikres og vækstpotentialet realiseres.

Den aktuelle indsigt i det fynske erhvervsliv viser blandt andet, at de fynske virksomheder ligger foran resten af landet, når vi kigger ind i anvendelsen af forskellige robotteknologier som industri-, service- og softwarerobotter. Her har flere brancher set mulighederne for at styrke deres konkurrencekraft ved at anvende forskellige robotteknologier. Der er dog betydelige forskelle mellem de enkelte brancher og enormt potentiale på dette område.

De fynske virksomheder har forskellige bevæggrunde for at investere i digitalisering og nye teknologier. Især i de større virksomheder dækker de fremrykkede investeringer i digitalisering og nye teknologier over et øget fokus på at reducere omkostningerne, øge indtjeningen og at udnytte nye forretningsområder, som er blevet tydelige under corona-pandemien.

Inden for ’Bæredygtighed’ har 2 ud af 3 fynske virksomheder fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsvilkår på arbejdspladsen. Men også reduktion af ressourceforbrug, affaldsmængder, energiforbrug og øget anvendelse af vedvarende energi har virksomhedernes opmærksomhed. For en stor del af virksomhederne er den primære grund til at arbejde med bæredygtighed, at de tager ansvar for at beskytte klima og miljø, men også udsigten til at kunne reducere udgifterne og styrke virksomhedens omdømme og ry spiller en stor rolle. Alle virksomheder arbejder med konkrete tiltag. Hvad er næste tiltag i din virksomhed?

Inden for ’Internationalisering’ har 13% af de fynske virksomheder eksport, primært til Skandinavien og EU, men der er faktisk fynske virksomheder til stede i hele verden. Da virksomheder med international handel og eksport har større muligheder for at vækste end virksomheder, der udelukkende fokuserer på hjemmemarkedet, vil det være oplagt for flere fynske virksomheder at tage konkurrencen op på eksportmarkederne rundt omkring i verden.

De fynske virksomheder har fokus på at ruste sig til den nye virkelighed post-corona og styrker virksomheden ved bl.a. at tilknytte kompetencer i form af en professionel bestyrelse eller et Advisory Board. Eller ved at entrere med professionelle rådgivere og sparringspartnere, f.eks. igennem professionelle netværk og klyngesamarbejder. En enestående måde at få adgang til værdifuld viden, erfaringer, kontakter samt indsigt i nye brancher og markeder på. Det er et godt tegn, at de fynske virksomheder professionaliseres til en fremtid, hvor der er brug for at kunne navigere i uvished og ændre kurs over en nat.

Manglen på arbejdskraft har været en af de væsentligste udfordringer for at kunne fastholde væksten det senest år. Bl.a. har byggebranchen haft et meget højt aktivitetsniveau og en massiv efterspørgsel efter ufaglærte og især faglærte medarbejdere. Tæt på hver tredje virksomhed havde i 2021 problemer med at rekruttere nye medarbejdere. Derfor har virksomhederne over en bred kam taget en række initiativer for at kompensere for manglen på arbejdskraft, f.eks. efter-/videreuddannelse, ansat flere lærlinge og elever, outsourcet opgaver til underleverandører og indført nye teknologier.

Travlhed i de fynske virksomheder har været en barriere for yderligere fokusering og investering i de fem vækstområder det seneste år. Manglende tid, ressourcer eller viden er således de gennemgående barrierer, der peges på. Det er dog et grundvilkår og en faldgrube for enhver virksomhed, når driften tager over.

Derfor en oprigtig opfordring til at få prioriteret tiden og ressourcerne til at komme op i helikopteren og få truffet de strategiske beslutninger, der skal sikre dig og din virksomhed en stærk position i fremtiden. Det fynske Vækstbarometer 2021 viser dig vejen inden for fem af de megatrends, som har potentiale til at generere øget udvikling og vækst, også i din virksomhed.

God fornøjelse.

Klumme i Erhverv+ den 28. april 2022 af Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv

Læs og hent inspiration i Det fynske Vækstbarometer her

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.