Nyheder • 07/04/2016

Optimist- og Humørprisen 2016 går til Søren Windell

Søren Windell, som driver Restaurant Grønttorvet og har været initiativtager til adskillige gode tiltag i Odense, blev torsdag den 31. marts tildelt Optimist- og Humørprisen 2016 ved Fynsk ErhvervsTopmøde på Restaurant Næsbyhoved Skov. 

Den sidste dag i marts afholdt Fynsk Erhverv generalforsamling efterfulgt af Fynsk ErhvervsTopmøde. Her blev årets Optimist- og Humørpris uddelt til Søren Windell.

Prisen blev indstiftet i anledning af Odense Handelsstandsforenings (fra 2009 Fynsk Erhverv) 125-års jubilæum den 4. februar 1987 og gives til en person som ”påskønnelse for en ukuelig optimisme og et aldrig svigtende humør og gå-på-mod i hverdagen”.

Fynsk Erhvervs nykonstituerede formand Jørgen Dirksen fremlagde motiveringen af Søren Windell for de over 110 fremmødte erhvervsledere:

“Årets Optimist- og humørpris går til en fynbo, der har den meget sjældne kvalitet, at han både har store armbevægelser og er klædeligt beskeden. Han har fornyet én af Odenses ældste restaurationer til at være et formidabelt spisested og et hyggeligt centrum midt i Odense. 11

Han evner at forene det festlige og folkelige med ambitioner og kvalitet  – og så er han manden bag verdens største festival af sin slags. Her taler jeg selvfølgelig om Tarteletfestivallen, der på nu ottende år er blevet en institution i Odense, et sandt tilløbsstykke, som tiltrækker gæster helt fra Christiansborg.

Årets optimist- og humørpris går til en mand, der også har det sociale hjerte på rette sted. Hvert år serverer han juleaften mad for byens hjemløse på sin restauration, og han nægter at få PR ud af de gode gerninger. Årets prismodtager er et levende eksempel på, hvad man kan opnå, når det er ”lysten, der driver værket”.

Optimist- og Humørprisen 2016 går til Søren Windell fra Restaurant Grønttorvet.”

Optimist- og Humørprisen

Prismodtagere:

2016 – Søren Windell, Restaurant Grønttorvet

2015 – Adm. direktør Johnny Albertsen, Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S

2014 – Eddie Szweda, Midtfyns Bryghus

2013 – Birgit Jensen, Allégårdens Kyllinger

2012-  Anders Nyborg, teaterleder, initiativtager og brobygger mellem kultur- og erhvervsliv

2011 – Professor Jørn Henrik Petersen, Center for velfærdsstatsforskning, SDU

2010 – Direktør Jørgen Strøjer Hansen, Vedstaarup Teglværk A/S

2009 – Biskop Kresten Drejergaard,  Fyens Stift

2008 – Direktør Henrik Lehmann Andersen, Odense Zoo

2007 – Teaterdirektør Kasper Wilton, Odense Teater

2006 – Citychef Johannes Lollesgaard, Odense Cityforening

2005 – Direktør Richard Wilhjelm, formand for bestyrelsen i Hotel H.C. Andersen

2004 – Amtsborgmester Jan Boye, Fyns Amt

2003 – Direktør Kurt Keilberg, Damoka A/S

2002 – Direktør Helge Munk, Munk IT A/S

2001 – Frants Greve Bernstorff, formand bestyrelsen i Odense Lufthavn A.m.b.a.

2000 – Direktør Erik Baltzer Nielsen, Fyns Erhvervsråd

1999 – Amtsborgmester Karen Nøhr, Fyns Amt

1998 – Direktør Villy Petersen, Mag. 4. Afdeling

1997 – Forretningschef Chr. Fjeldgaard, Magasin

1996 – Advokat Anne-Jeannette Bjerre-Olsen, Adv.fa. Anne-Jeannette Bjerre-Olsen

1995 – Forstander Per Lorentzen, TietgenSkolen

1994 – Fhv. borgmester Verner Dalskov, Odense Kommune

1993 – Købmand Poul Isaksen, Mr. Isaksen

1992 – Materialist Ester Anna Sørensen (Lisbeth Sørensen), Materialisten

1991 – Postmester K.M. Nielsen, Odense Postvæsen

1990 – Turistchef Jørn Erik Schreiner, Odense Turistforening

1989 – Ingeniør H. P. Hartz Johansen, Ing.fa. H.P. Hartz Johansen

1988 – Citychef Frede Hyldeborg, Odense Cityforening

1987 – Politiassistent Vagner Vermod, Politiet i Odense

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.