Nyheder • 20/04/2022

Professionel bestyrelse baner vejen for succes

MIDDELFART: Fællesskab gør som bekendt stærk. Det gælder også inden for forretningsverdenen, hvor Peter Gjerløff, som direktør og eneejer af Mogens Rasmussen A/S i Middelfart, af samme årsag er glad for sin bestyrelse.

“Jeg har været eneejer af virksomheden siden 2014, og der er ingen tvivl om, at én af de vigtigste beslutninger, jeg har truffet, var at etablere en professionel bestyrelse.

Vi er specialister inden for blandt andet lofter, markiser, solafskærmning, og vi har måske Danmarks bredeste program inden for de kategorier. Derfor er det også utrolig vigtigt at have sparring med bestyrelsen om, hvad vi gør rigtigt, og hvad vi kan gøre bedre,” konstaterer Peter Gjerløff, der netop har præsenteret et meget fint regnskab som bevis på, at retningen for Mogens Rasmussen A/S har været den rette.

“Vores bestyrelsesmedlemmer er fundet gennem mit netværk og udvalgt, så de har forskellige baggrund og forskellige kompetencer – for på den måde får jeg objektive input og meget værdifuld sparring, som jeg kan bruge i det daglige. Desuden er dét at have en professionel bestyrelse både populært hos vores samarbejdspartnere, og hvis vi har projekter, der skal finansieres; så også på den måde er det værdifuldt,” fortæller Peter Gjerløff, der oplyser, at bestyrelsen mødes hver anden eller hver tredje måned, og at der ved siden af er masser af samtaler.

Finpudset setup giver tro på mere

Ifølge direktøren bunder den seneste succes dels i et godt renommé og god prissætning og også i, at han og hans ansatte er blevet bedre til at følge den røde tråd i det daglige arbejde på en måde, så vejen til nye ordrer er knap så lang.

Gennem de seneste år har vi arbejdet meget med at digitalisere og systematisere vores salgsproces.

Det har blandt andet handlet om, at vi er blevet meget mere effektive i forhold til at følge op på vores kontakter og tilbud, for ellers er det spildt arbejde,” slår direktøren fast.

“Lige som andre salgsorganisationer bruger vi CRM-systemer, og der har vi haft fokus på at finpudse vores set-up, for data er jo ikke noget værd, hvis vi ikke bruger dem til noget. Det skal virke første gang, og i forbindelse med digitaliseringsprojekter har vi også rådført os med konsulenter, så vi får udviklet den rigtige løsning første gang,” siger Peter Gjerløff.

Virksomhedens fremgang betyder, at direktøren forudser, at der inden længe bliver brug for jobopslag, så de 6,5 heltidsstillinger bliver til flere. I det seneste år er der kommet en salgselev til, da vi også tager et socialt ansvar, og det beskriver direktøren som en klar succes:

“Det har fungeret rigtig godt, og jeg kunne sagtens forestille mig, at vi skal have elever igen. I det hele taget er jeg meget fortrøstningsfuld omkring fremtiden. Vi har fundet en god rolle på markedet, der er travlt i byggeriet, og så kan vi få brug for at ansætte endnu flere.”

Om virksomheden

Middelfart-virksomheden Mogens Rasmussen A/S har mere end 20 års erfaring som forhandler af akustiske lofter, facadebeklædning, solafskærmning samt -markiser, og det har med tiden kastet så mange samarbejdsaftaler af sig, at virksomheden kan bryste sig af at være forhandler af Europas største sortiment af produkter inden for ovennævnte kategorier.

Blandt de seneste ordrer har Mogens Rasmussen leveret knap 2.000 såkaldte Zip-screen-markiser, der skal sikre et godt arbejdsmiljø for de studerende og ansatte i NytSUND, det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved OUH i Odense.

Er du interesseret i vide, hvordan det går i de fynske virksomheder bl.a. indenfor professionalisering og digitalisering? Så hent inspiration i Det fynske Vækstbarometer 2021 her.

Ønsker du også at optimere din virksomheds bestyrelse eller går du med tanker om at etablerer en ny? Så se Fynsk Erhvervs bestyrelsestilbud her

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.