Debat • 15/02/2022

Realisér dit vækstpotentiale med en værdiskabende bestyrelse

cocreation

Jeg har den største respekt for ejerledere – ingen tvivl om det. Både jer, som er startet op som iværksættere og jer, der som 2. eller 3. generation driver familie-virksomheden videre.  Det er jer, der er rygraden i dansk økonomi, og det er derfor af stor samfundsmæssig betydning, at I kan skabe vækst.

Det er min erfaring, at I er villige til at lægge rigtig mange timer i bestræbelserne på at forsvare jeres markedsposition og selvstændighed. Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt i en tid, hvor ethvert marked er udfordret på flere fronter, bl.a. af nye teknologier, der øger såvel kompleksitet som hastighed, af ændret forbrugeradfærd, manglende arbejdskraft osv.?

For mange ejerledere er virksomheden deres ’barn’ eller rettere ’sande identitet’, som de går igennem ild og vand for. Oven i det er hverdagen ofte travl og fyldt med mange forskellige opgaver – primært relateret til daglig drift og nogle endda i kategorien ’brandslukning’. Her har mange ejerledere svært ved at slippe kontrollen, uddelegere og som konsekvens heraf også at eksekvere. I den situation risikerer vigtige strategiske beslutninger ikke at blive truffet i tide, og ejerlederen at stå i vejen for virksomhedens succes uden at vide det. Og så udebliver de gode resultater.

Gode resultater kommer af gode beslutninger, som hviler på et godt beslutningsgrundlag.

Den direkte vej i den retning kan være at etablere en professionel bestyrelse eller et Advisory Board, hvor hvert medlem aktivt bidrager til værdiskabelsen med relevant viden, kompetencer, erfaringer og gode kontakter. Dette hjælper ejerlederen med at få skabt overblik og struktur, kigget dybere ind i forretningsmodellen og i værdistrømmene samt få sat en strategisk retning, der kan sikre virksomheden succes i en turbulent tid.

Som ejerleder har du alt at vinde og intet at tabe. En bestyrelse kan ikke tvinge dig til at gennemføre beslutninger, du ikke kan forlige dig med. Men en værdiskabende bestyrelse kan derimod udfylde rollen som din vigtigste inspirator og sparringspartner og sikre, at du trods hverdagens travlhed får truffet de rigtige beslutninger, uanset om du ønsker at fokusere på kerneforretningen (konsolidere), gribe nye muligheder (vækste) eller gennemføre et ejerskifte (salg).  Med en værdiskabende bestyrelse skal ikke bare virksomhedens vækstpotentiale realiseres – også ejerlederens.  Og du har altid fat i ’den lange ende’.

Så hvis du som ejerleder enten kan genkende dig selv og din hverdag i min beskrivelse ovenfor eller overvejer at etablere en professionel bestyrelse eller et Advisory Board, så vil jeg opfordre dig til at tage ’tyren ved hornene’ nu.

Grib muligheden for at få et dedikeret team omkring dig, der kan lidt af det, du er god til, og meget af det, du ikke er så god til.

Søg dygtige personer med stort engagement i dig og din virksomhed, der stiller sine kompetencer, tid og netværk til rådighed. Og som støtter dig i de strategiske valg og fravalg, der sikrer en god forretning – og dig et godt liv som ejerleder.   Et liv, hvor også du kan realisere dit vækstpotentiale og få tid til at dyrke andre interesser, forfølge dine drømme og nyde samværet med dem, du holder af.

Så er du godt rustet til en spændende fremtid.

Vi hjælper dig igang:

Vi har i Fynsk Erhverv en række tilbud til dig, der gerne vil vide mere, og til dig, der er klar eller allerede har etableret en professionel bestyrelse eller Advisory Board.

Kontakt direktør Jytte Reinholdt for yderligere information.

Læs om Fynsk Erhvervs Bestyrelsesnetværk

Læs om Fynsk Erhvervs Board Work Fyn 

Læs om bestyrelsesuddannelse med fokus på SMV’er

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.