Nyheder • 15/09/2022

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Hos virksomheden S. Guldfeldt Nielsen A/S kommer opgaverne hurtigere, end de nogensinde før har gjort, og regnskabet for 2021 afslørede et fornuftigt resultat. Trods travlheden lykkedes det samtidig for den fynske tømrer- og snedkervirksomhed at blive kåret som ”Årets Arbejdsplads” i 3F’s kåring tidligere på året. Ifølge administrerende direktør Kim Birkerød, er opskriften relativt simpel:

Helt kort kan vi sige, at vi agerer professionelt som virksomhed, hvor vi prøver at leve op til alle krav og vilkår, og så har vi en forventning om, at vores medarbejdere og samarbejdspartnere gør det samme.

Det betyder blandt andet, at vi har en lang række tiltag for at sikre trivslen og effektiviteten på vores arbejdsplads,” siger Kim Birkerød, der har skarpt fokus på, at de ansatte har den tid, der skal til for at løfte opgaverne.

”Vores opfattelse er, at det er vigtigt at være ordentligt bemandet på pladserne, for at processerne kører så lean som muligt. Det betyder, at vi i praksis bemander med lidt flere funktionærer, end der er behov for. Eller sagt på en anden måde, så bemander vi med et beredskab, hvor der er ledelse nok på byggepladsen, så håndværkerne får bedre informationer, og de får informationerne i tide, så de ikke skal stå stille eller lave ting om efterfølgende. Det er mere effektivt, og derfor er det også en bedre forretning for både virksomheden og den ansatte,” fortæller den administrerende direktør, der samtidig er helt sikker på, at ordningen gavner arbejdsglæden.

”Når vi arbejder lean, bliver det mere interessant og lettere at tjene penge, og så er håndværkerne selvfølgelig gladere, når de ikke skal lave ting om, for det er aldrig sjovt,” konstaterer Kim Birkerød, der også er glad for, at hans virksomhed har en størrelse, der gør det lettere at give plads til ansatte, der af den ene eller anden grund ikke arbejder 37 timer om ugen.

”Vi tager socialt ansvar på den måde, at vi har folk på nedsat tid, hvis de har brug for det, og ved siden af det har vi en seniorordning. Det er en luksus, som vi kan tillade os, fordi vi er en relativt stor arbejdsplads, hvor vi er mange på pladserne, og derfor går arbejdet ikke i stå af den grund,” fortæller Kim Birkerød.

Ny teknologi og løbende dialog

Ved siden af den gode bemanding på byggepladserne, sørger ledelsen i S. Guldfeldt Nielsen også for løbende at investere i ny teknologi, når den kan bidrage til forbedrede arbejdsvilkår og højere effektivitet.

Vi ser os selv som en visionær virksomhed, og vi vil for eksempel meget gerne være med på vognen, når der kommer robotter, som er relevante for os.

For eksempel har vi for ikke så længe siden investeret i en skærerobot, der kan klare gips og andre hårde plader. Det betyder, at vores medarbejdere får færre tunge løft, og så slipper de for et arbejde, der er både støvende og støjende. De unge lærer jo at bruge sådan noget på et splitsekund, og jeg tror, at vi har tjent den ind på mindre end tre år,” lyder det med tilfredshed fra Kim Birkerød, som ikke er i tvivl om, at nytænkning generelt er en nødvendighed for at klare sig i branchen:

”Byggebranchen har måske ry for at være en smule konservativ, og jeg tror, at vi er blevet årets arbejdsplads, fordi vi lytter til vores medarbejderne. De unge i dag skal hjem og hente deres børn, og når de er syge, så passer far og mor på skift. Det er ikke længere som i gamle dage, og det er vigtigt, at man følger med udviklingen,” konstaterer Kim Birkerød, der meget gerne selv opsøger en dialog om hverdagens udfordringer på pladsen.

”Jeg kører meget gerne ud i skurvognene og tager en snak om, hvordan det hele går, for det er der, vi hører sandhederne. Jeg har ikke så meget tid til det, som jeg gerne ville have, men jeg har helt sikkert ikke tid til at lade være,” slår han fast.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.

Sommerhilsen fra formanden

Kære fynske erhvervsliv Velkommen tilbage fra sommerferie. Tilbage på jobbet kan vi spørge os selv: Skal vi nu se på skyfri himmel og sol eller mørke skyer i horisonten? Det kan anskues på flere måder. Jeg vælger den positive anskuelse trods en omverden af bekymringer, ikke mindst i medierne. Der forventes trods alt vækst i […]