Nyheder • 13/04/2016

Sidste frist: Byd på fagentrepriser på parkeringskælder i Odense

Odense Kommune genudbyder en række fagentrepriser i forbindelse med opførelsen af den sydlige parkeringskælder i Thomas B. Thriges Gade-projektet. Sidste frist for prækvalifikation er den 25. april. 

Som en del af omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade i Odense skal der bygges nye parkeringskældre.  Fristen for prækvalifikation til den sydlige parkeringskælder er den 25. april, og der er brug for mange forskellige typer virksomheder.

Omdannelsen af den firesporede Thomas B. Thriges Gade startede 30. juni 2014 i den nordlige del af projektområdet. Den første byggeaktivitet i projektet er etableringen af det nordlige p–anlæg, som ventes at stå færdigt i september 2016. Derefter kan byggeriet på gadeplan gå i gang. Projektet er det mest gennemgribende byomdannelsesprojekt i Odenses historie, og i hele projektet bygges ca. 53.000 etage m2.
 
Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania. Team Entasis er totalrådgiver for projektet og Cowi er bygherrerådgiver.

Lokale, fynske virksomheder har tidligere været flittige til at byde ind på fagentrepriserne i forbindelse med de omfattende byggeprojekter i Odense og har i mange tilfælde leveret de bedste bud og dermed vundet entreprisen.

– Der ligger mange interessante opgaver på det offentlige marked, som fynske virksomheder med fordel kan byde ind på.  Jeg hører ofte, at opgaverne er for store for de fynske virksomheder.  Men så er det vigtigt at have nogle gode kolleger i branchen, man kan byde ind sammen med, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.

Læs mere om fagentrepriserne og kravene for at deltage på projektets hjemmeside fragadetilby.dk under fanebladet Udbud. Her finder du også ansøgningsformularen, som underskrives, scannes og sendes til Bent.Raben@sweco.dk.

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.