Nyheder • 17/06/2014

TC Anlæg: Vi kan mærke det summer i Odense

Efter flere års stilstand synes finanskrisen at have sluppet sit tag i det fynske erhvervsliv, og i hvert fald hos entreprenørvirksomheden TC Anlæg, der som en ekstra fjer i hatten har vundet en af de første entrepriser på Thomas B. Thriges Gade-projektet.

Her skal TC Anlæg stå for jordentreprisen, når der i juni etableres p-kælder i den nordlige del af gaden, og dermed kan virksomheden glæde sig over, at det storstilede projekt har kastet endnu en opgave af sig. TC Anlæg udfører i forvejen gravearbejde i forbindelse med de arkæologiske udgravninger i gaden.

“Vi kan mærke, at det summer i Odense lige nu med en hel masse projekter. Vi er blandt andet i gang ved opførelsen af Det Tekniske Fakultet på Universitetet, tennishal ved Marienlystcentret, Plads de Labri, bygværk Rugårdsvej, Ejby Mølle Renseanlæg og Odense miljø nord. Sammen med nye opgaver som jordentreprisen til p-kælderen Thomas B. Thriges Gade og totalentreprisen på en ny undervisningsbygning på Universitetet gør det, at vi kan mærke at der sker en masse i Odense for øjeblikket,” lyder det fra Dorte Olrik, der er direktør i TC Anlæg.

Fynske virksomheder kan være med

At udbuddet på jordentreprisen kunne gå til en lokal virksomhed skyldes, at TBT-projekterne udbydes i bidder, og dermed kan de fynske virksomheder kvalificere sig til at være med i budrunderne, hvilket få havde haft kapacitet til, hvis projektet havde været samlet under et.

“Vi har valgt at bryde bygge-entrepriserne op i flere mindre fag-entrepriser. Det har vi gjort for at give flere firmaer mulighed for at byde ind på opgaverne. På den måde får vi både den bedste pris og den bedste kvalitet i byggeriet. Sidegevinsten, rent samfundsmæssigt betragtet er, at flere mindre og mellemstore virksomheder får mulighed for at få del i opgaverne,” fortæller Svend Heegaard, projektchef på “Fra gade til by”, på det officielle website.

Den beslutning glæder Dorte Olrik, som ved, at hendes hold kan løfte opgaverne:

“På den måde er der langt flere små og mellemstore fynske virksomheder, der kommer i betragtning. I modsat tilfælde ville det blive svært at prækvalificere sig til projekterne,” forklarer direktøren, som bruger fynsk arbejdskraft og samarbejdspartnere, hvor det er muligt.

Mange flere opgaver på vej

Ifølge Fra gade til by-websitet er 33 virksomheder præ-kvalificeret til byde på de otte entrepriser, der er i spil i øjeblikket, og af dem er 19 fra Fyn.
Dorte Olrik røber, at hun allerede har øjnene på yderligere en opgave, og hun håber, at TC Anlæg får mulighed for at se nærmere på adskillige flere store lokale projekter fremover.

“Lige nu regner vi på Rådhus-entreprisen ved Thomas B. Thriges Gade, og så bliver det spændende at se, hvad der ellers udbydes. Det er klart, at det betyder meget for os som en lokal virksomhed, at vi kan markere os på den slags opgaver, og vi håber da, at man også i fremtiden i Odense udbyder opgaverne på en måde som gør, at vi kan være med i bud-runderne,” siger hun.

Dorte Olriks ønske deles af Fynsk Erhverv. Vi prioriterer det offentlige-private samspil højt og udfordrer derfor gerne den offentlige sektor i forhold til at øge samarbejdet med de fynske virksomheder, bl.a. gennem valg af mindre udbud/fagentrepriser samt anvendelse af funktionsudbud – netop som det er sket med dette TBT-udbud.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.