Nyheder • 31/10/2018

Trængsel på motorveje giver tab af vækst og velfærd

Køge Bugt Motorvejen

Den 29. oktober havde Fynsk Erhverv besøg af Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), som fremlagde kommunens budgetter for 2019 og gik i dialog med erhvervslivet om behov og udfordringer. Borgmesteren kom blandt andet rundt om initiativer for at øge udbudet af arbejdskraft og gav opdateringer på sager om offentligt/privat samarbejde om affaldshåndtering samt udfordringer med parkering og byggeri i Odense.

Men der er meget mere at tage fat på. På Fyn har vi hårdt brug for udvidelsen af den fynske motorvej helt fra Nr. Aaby til Odense Syd hurtigst muligt. Udover tabt arbejdstid og ulykker hæmmer den voldsomme trængsel også mobiliteten, og det er kritisk nu, hvor virksomhederne for alvor begynder at mangle arbejdskraft for at følge med ordrene.

”I yderste konsekvens går vi glip af vækst og indtjening i vores virksomheder, og det slår igennem på længere sigt i form af færre investeringer og beskæftigelse.”Jytte Reinholdt, direktør, Fynsk Erhverv

Store trafikudfordringer blandt Fynsk Erhvervs partnervirksomheder
I vores seneste undersøgelse i det fynske erhvervspanel svarer knap 60% af de fynske virksomheder, at trængslen på den fynske motorvej betyder ventetid på grund af kø, økonomiske tab og vanskeligheder med at fastholde og tiltrække arbejdskraft.

”Vi må desværre konstatere, at vi for alvor er bagud med de nødvendige infrastrukturinvesteringer for at følge med trafikudviklingen på tværs af Fyn. Derfor opfordrer vi til, at der allerede nu bliver lagt an til at gennemføre en VVM-undersøgelse af strækningen Odense S – Nyborg, inden det er for sent.”Jytte Reinholdt, direktør, Fynsk Erhverv

Men den fynske motorvej er ikke det eneste ømme punkt. I forhold til Odense Midtby ser Danske Fragtmænd sig for eksempel nødsaget til at pålægge trængselstillæg på grund af forsinkelser, manglende holdepladser mv. som følge af bytransformationen og letbanearbejdet.

Konsekvenserne for erhvervslivet er alvorlige: Ventetid og kø, vanskeligheder ved tiltrækning af arbejdskraft, produktionstab og økonomiske tab i form af dyrere varer og forsendelser.

”I forbindelse med vareleverancer i bymidten appellerer Fynsk Erhverv til, at kommunens embedsmænd i højere grad går i dialog med transportørene med henblik på at finde de optimale løsninger for alle parter, både hvad angår miljøbelastning, antal transporter, trængsel, holdepladser mm.”Jytte Reinholdt, direktør, Fynsk Erhverv

Der er akut brug for investering i infrastrukturen
Dansk Industri har beregnet, at trængsel i 2017 alene kostede os alle 20 milliarder kroner (læs mere her), og det er bestemt også dyrt fortsat at udskyde de nødvendige investeringer i infrastrukturen.

Det er vanskeligt at se løsninger på den korte bane. Derfor er det nødvendigt, at der bliver lagt pres på Christiansborg for at finde finansiering til etapen syd om Odense, og det er afgørende, at de fynske virksomheder inviteres til dialog. Fynsk Erhverv er talerør for det lokale erhvervsliv og sætter virksomhedernes behov og udfordringer på dagsordenen. Vi har den daglige kontakt og viden fra jer, som vi bringer videre til politikerne.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.