Nyheder • 13/02/2014

UHRENHOLT: Olympisk mester i organisering og logistik

OL I SOCHI, RUSLAND: Fødevarekoncernen Uhrenholt er som OL-partner netop nu i fuld gang med en opgave af næsten olympiske dimensioner – en kraftanstrengelse i disciplinen organisering og logistik med over 100 mand og 40 lastbiler. Og det har på samme tid været både en kæmpe udfordring og en uforglemmelig oplevelse, beretter koncerndirektør Sune Uhrenholt (billedet), der netop er hjemvendt fra Rusland:

Vi er i øjeblikket i fuld gang med en kæmpemæssig opgave derovre under nogle temmelig udfordrende omstændigheder.

Og han fortsætter:

– Det er uforudsigeligt og omskifteligt, og der har været massive problemer, men det havde vi også forventet. Det er jo et kæmpe arrangement, og der er mange ting, som man ikke kan forberede sig på i forvejen.

Forberedelse og forhindringer
Som en del af den grundige forberedelse som olympisk partner og sponsor til en af verdens største sportsbegivenheder havde Uhrenholt en mindre delegation med ved OL i London for to år siden med henblik på at danne sig et indtryk af opgavens omfang:

– Allerede dér så vi jo, hvilket kaos der hersker ved så stor en begivenhed. Men vi har da haft nogle helt særlige udfordringer i Rusland. Det er jo et politisk miljø, som er ekstremt regelstyret.

Og Sune Uhrenholt erkender:

IOC kan være skrappe, og det hele er på et ekstremt højt niveau.
Eksempelvis har det været en diskussion i forbindelse med terrorsikring om, hvem der skulle betale for hvad.

Blandt andet skulle Uhrenholts mange forskellige fødevarer testes for radioaktiv stråling med en geigertæller. Også dette skulle Middelfart-virksomheden selv stå for.


Ros til Team Rusland
På trods af bureaukratiet og et til tider vanskeligt politisk klima, har Uhrenholts store russiske team indtil videre klaret opgaven i en grad, der gør direktøren stolt:

– Det er en helt ny organisation, som er bygget op i Rusland, og man kan sige, at jeg nu har fået et rigtigt godt røntgenbillede af den. Jeg er så lykkelig for, at det er russere, vi har ansat derovre, for det hele glider bare lettere.

Den største stolthed har for mig er at se det russiske team fungere med de udfordringer, der har været. Problemerne bliver løst ét efter ét. 

Alligevel er det en beskeden Sune Uhrenholt, der ikke helt tør glæde sig for alvor – før den olympiske organiseringsopgave er endegyldigt løst. Det er den første på næste søndag, når også de paraolympiske lege er slut. Og indtil da har Uhrenholt-direktøren en opfordring:


Lad os fokusere på det positive
Han fremhæver nemlig den positive OL-ånd som bærende element:

–    Jeg synes, det er beklageligt at komme hjem til så negativt et mediebillede. Jeg var til stede ved åbningsceremonien – og de har formået at lave Sochi til et international skisportssted med flotte stadiums, infrastruktur og lufthaven – det er visionen, det handler om.

 Vi skal i hvert fald nok gøre vores for, at det bliver et super godt Vinter-OL.

Præcis hvor godt et OL det blev for fødevarekoncernen Uhrenholt – og hvad den succesfulde eksportvirksomhed fik ud af at være officiel OL-sponsor er endnu for tidligt at sige noget om.
Men du kan allerede nu glæde dig til at læse mere, når vi til marts snakker Branding, Goodwill og Networking med Sune Uhrenholt i kølvandet på den olympiske anstrengelse i Rusland.


Læs mere på www.uhrenholt.com

 

Fotos leveret af Uhrenholt:
1) Kølehuset i Sochi, hvorfra maden distribueres ud i OL-området
2) En stolt koncerndirektør til et af mange møder i Rusland
3) Tid til at se sig omkring og suge oplevelserne til sig
4) Koncernens CEO i Rusland, Michelle Ward

 Artiklen er skrevet af Susanne Siig Petersen, Fynsk Erhverv 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.